lørdag den 5. marts 2011

Grøn strik

Med fare for at gå Camilla i bedene, har jeg været grøn strikker. Min datter er åbenbart blevet helt vild med grønt, mens jeg lige blinkede.
Så nu er de sokker endelig blevet færdige, som jeg startede på for MEGET lang tid siden. Der har været en masse spændende projekter i mellemtiden, men nu er alle mine projekter pludselig nogen, der kræver al min opmærksomhed. Vi er næsten på "schyy, mor strikker" stadiet, bortset fra min kjole, som jo er en smule upraktisk at slæbe rundt på. Så sokkerne blev lynhurtigt færdige, og nu er det sønnikes tur til et par med sorte og hvide striber, designet af.... sønnike.


Men et enkelt par grønne sokker gør mig jo ikke til grøn strikker, så her er det rigtige projekt: Geilsk frit slag, som er det mest fantastiske tørklæde. Det er ok at strikke og det er simpelt hen så flot. Jeg har prøvet at tage et nærbillede af mønster og kant, jeg håber I kan få en fornemmelse af, hvor flot det faktisk er. Den søde pige havde så også valgt den skønneste
grønne farve, og så i tynd Geilsk uld, så
bliver det altså ikke meget lækrere. Jeg er helt vild med den åbne struktur med de store huller, og så
den fine, fine kant til at afslutte det hele. Det er kun et spørgsmål om tid, før der
også kommer et til mig. Jeg har ikke bestemt mig til farven endnu, men på et eller tidspunkt sker det.

2 kommentarer:

  1. Nu er grøn jo også en rigtig smuk farve, så det viser jo bare hvor god smag Johanne har ;-)Tørklædet skal næsten ses på, så kommer det nemlig helt til sin ret - SÅ flot!

    SvarSlet
  2. Ha ha ha, hvor sjov du er!! :-) Jeg er VILD med sjalet, men Lykke har ret, det er helt fantastisk live!!

    Grønne hilsner ;-)

    SvarSlet