Så nåede jeg det alligevel. I hvert fald næsten... I går skulle skulle mit ta-da indlæg have været på, meeeeeen, kjolen var altså ikke helt færdig. Men det er den i dag, og jeg siger mange tak til Westmose for sparket. Jeg var så træt af, at kjolen bare lå der, for jeg ville så gerne have den færdig, så den kunne komme i brug, men jeg kunne ikke rigtig tage mig sammen. Da den så blev udvalgt til to-do/ta-da projekt tog jeg den med til Fanø, og så kørte det igen. Fik også lige sat den på en lang wire og prøvet den, og da jeg blev bekræftet i hvor fin den var, var det pludselig ikke spor svært at tage sig sammen alligevel. Bortset fra under monteringen, hvor jeg endnu en gang blev enig med mig selv om, at jeg ALDRIG mere strikker i andet end ren, ikke-superwash uld, så jeg kan spytsplejse (TAK til Annette Danielsen for at have lært mig dette fantastiske trick). Desuden helst med raglanærmer eller rundt bærestykke, så jeg slipper for at sy ærmer i... Nu venter jeg så bare på at det bliver vejr til at tage den på, for den er varm.
Havde i øvrigt en helt fantastisk tur til Fanø sammen med tanterne. Men hvordan en weekend kan gå så hurtigt, det går altså over min forstand. Glæder mig allerede helt urimelig meget til næste gang.
Fakta om kjolen:
Model: Drops 125-1
Pinde: Som sædvanlig meget tykkere end i opskriften, nemlig 4½ og 6 (i modsætning til 3 og 4½, som er foreslået i opskriften)
Ændringer: Ingen hjerter på maven. Jeg synes at alle de forskellige sammensætninger af garn gav rigeligt med afveksling i udtrykket, så jeg ville ikke også rode et hjerte ind i det.
Hot or not: Ohhh, so hot. På alle måder :-)