Jeg har færdiggjort to projekter i dag... Så nu må jeg vist godt begynde på noget nyt.
Jeg har strikket en hue til min niece (Drops model) i den fantastiske lilla, som jeg bare er helt vild med. Har bestilt to kilo mere til butikken i dag, for det er klart den der ryger mest at for tiden.
Og så er Kaunitrøjen endelig blevet færdig, den er bare blevet rigtig flot, synes jeg. Den er allerede hængt op i vinduet sammen med Lykkes halstørklæde og det ser super ud.
Regner med at starte på en lille trøje i Onions dyed mohair i morgen. Glæder mig helt vildt, jeg elsker deres garn.
Mit topstykke nærmer sig afslutningen og den kan jeg næsten ikke vente med at få på. Har forhørt mig hos Geilsk om jeg må forhandle hendes kits, de er bare så flotte.
I torsdags havde jeg jo min første strikkecafe. Jeg var meget spændt, men det gik over al forventning. Her var 12 strikkeglade mennesker og snakken gik derudaf. Glæder mig allerede til næste gang. Håber gæsterme hyggede sig lige så meget som mig ;-)
Med hensyn til det stakkels, så har jeg en heftig blærebetændelse. Så der røg min danseaften hos Mirja for anden uge i træk. Øv, øv. Bruger ellers mine tirsdag aftener på denne fantastiske aktivitet ved navn mors disco. Det er helt forrygende.
Vender tilbage snart med alle mine projekter.
God strikkelyst derude i blogland