onsdag den 9. september 2009

Så har jeg kastet mig ud i det! Nu vil jeg have min egen blog, hvor jeg kan give udtryk for min begejstring for strik og garn. Og ind imellem sikkert også mine frustrationer, når det ikke vil, som jeg vil. For lad det være sagt med det samme: Jeg elsker garn. Jeg elsker at strikke. Og jeg HADER, når det driller (og når der skal hæftes ender).
Og hvad er jeg så for en? Jeg er 37 år, og jeg har endelig fået opfyldt min drøm og åbnet min egen garnbutik. Og det er præcis så sjovt, som jeg havde håbet. Jeg er vild med at kunne strikke løs og forsvare det med, at det er til butikken. Det er fantastisk at kunderne gider snakke (næsten) lige så meget om garn, som jeg gør. Og det er hårdt ind imellem, når det kniber med kunderne. Det går egentlig over al forventning, men der er alligevel dage, hvor jeg synes, at der er meget langt mellem kunderne, og så tænker jeg: HJÆLP. Hvad har jeg dog kastet mig ud i??? Men dem bliver der heldigvis længere og længere imellem.
Jeg glæder mig til at indtage blogland og til at følge med i hvad der foregår derude i strikkeworld.

1 kommentar:

  1. kære Mette
    Velkommen til! Jeg synes jo at det er fantastisk med mennesker der brænder for en sag og som er modige nok til at udleve drømmen! Jeg satser på at skulle bruge mange flere timer i butikken, både med garnkøb og mange gode snakke :-)så vi ses!
    kh
    Lykke

    SvarSlet