lørdag den 12. september 2009

Opsamlingsheat

Ihh, hvor er jeg bare pligtopfyldende i de her dage. Jeg strikker løs på mit fine topstykke fra Geilsk og min kaunitrøje. Topstykket bliver så fint, men når man er færdig med raglan er det altså faktisk temmelig kedeligt. Rundt og rundt og rundt med en udtagningsrunde en gang imellem. Men det bliver bare så pænt, og til sidst skal jeg næsten ikke hæfte ender og slet ikke sy sammen :-D
Det går også fint fremad med kaunitrøjen, kunderne kom i klumper i formiddags, så jeg er nået et godt stykke. Jeg glæder mig til at blive færdig med de to store projekter, så jeg kan komme i gang med noget nyt. Jeg har fundet ud af, at af mit lækre, lækre, bløde, fantastiske, smukke Grignasco Merinosilk vil jeg lave et shetlandssjal. Har fundet en helt fantastisk mønster på Ravelry. Prøv at tjekke "Butterflie Shetland Shawl".
Mine tanker i øjeblikket drejer sig ret meget om min første strikkecafe, som skal løbe af stabelen d. 24. Jeg er meget, meget spændt. Kommer der 1 (det ved jeg, for jeg har fået
en tilmelding...), eller kommer der 15? Hvad forventer de af mig? Og er det et problem, at det bliver i privaten, fordi der ikke er plads i butikken? Det skal I nok høre meget mere til.

1 kommentar:

  1. Godmorgen Mette.
    Nogengange kan der ske gode ændringer af planer, ihvertfald så har jeg nu fået fri til at komme til din strikkecafe - og jeg tager højst sandsynligt min søde mor med! Så bliver vi da ihvertfald fire ;-)
    Vi ses :-)
    kh
    Lykke

    SvarSlet