mandag den 19. oktober 2009

Syv ting i guld og en ulden numsedisse

Jeg fik en udfordring fra Lykke: Find syv ting i guld i dit hjem. Det var nemt, jeg elsker guld. Så det var mere at vælge. Det kunne jeg ikke, så jeg tog de første syv ting jeg kom i tanker om. Og glædede mig over at julekassen stadig står på loftet, for ellers var det da gået helt galt.

Her er hvad jeg fandt:
1) En af mine fine dækketallerkener, som desværre stort set kun er på bordet til jul. Heldigvis kan de bruges enkeltvis som fade til alt muligt.


2) Et nøgle guldgarn kan man vel altid finde. Det her er fra et af mine ældgamle projekter, som aldrig blev til noget. Men nu kom det til gavn alligevel ;-)



3) Min favorit Michael Jackson cd. Jeg er i den grad til opsamlinger. Jeg elsker hits, som jeg kan synge med på, gerne højt og skingert, og jeg gider ikke alt det andet. Så denne her er klart en vinder og den har (selvfølgelig) fået en ordentlig renæssance de sidste par måneder. Mine børn er også helt vilde med den.




4) Mit elskede armbånd, som har været min mormors og som jeg stort set altid har på.




5) En hæklenål. Ret fancy, med guldglimmer, men sådan ser de jo ud. Og jeg synes klart den er sjovere end de almindelige grå.



6) Mine guldsko, som er mine favoritfestsko. De har snart været med til mange, lange fester, hvor de har danset hele natten med mig indeni, og fødderne har haft det fint bagefter: Det bliver en sorgens dag, når de dør.



7) Og til sidst mit skønne silketørklæde,som får mig til at føle mig som en million. Skønt med ting som kan det.



Og så til numsedissen. Jeg er en frossenpind, der simpelt hen ikke kan få for meget tøj på om vinteren. Så jeg ville strikke mig en dejlig, tyk, varm, lækker nederdel. Min dejlige mand kiggede på faconen og hørte formålet, og mente at det måtte da bestemt være en numsedisse. Så det hedder den nu. Glæder mig til den bliver færdig.

Til slut: Tak for udfordringen, Lykke, jeg vil give den videre til fru westerskov, garn moster og annette. Håber I er med på den. I skal finde 7 ting, som er gule. God fornøjelse






































tirsdag den 6. oktober 2009

Se nu der, hvor fint!

Så blev topstykket færdigt. Og den er bare blevet så god. Pasformen er super og den er skøn at have på. Det er virkelig en kæmpestor succes. Er nu i gang med en bluse i Onion Dazzle, og har droppet et tørklæde i mange farver som blev direkte grimt, så nu må jeg i gang med noget nyt. Det skal vist være en Drops model denne gang, tror jeg.
Min søn og jeg pjækkede fra fodboldafslutning i går. I foråret, da vi forældre sad der på skrænten i den varme sol og drak kaffe, synes jeg de var vældig hyggeligt, men nu hvor det er koldt og blæsende og man står der iført regntøj og paraply og prøver at holde varmen under et træ, har jeg altså lidt svært ved at se det fede. Fyyyy, mor.