På strikkefronten er et nyt hasteprojekt blevet færdigt. I sidste uge var Nicolai syg, så Johanne lånte hans hue. Den kan nemlig være under cykelhjelmen, men vi kunne jo godt se, at det ikke var holdbart i længden. Så den lille dame måtte ud i butikken og finde sig noget Arwetta, og på pindene med den. Jeg synes, at det er nogle superfine farver, hun har fundet. Den er strikket på et halvt nr tykkere pinde (nr 3) end Nicolais og det er faktisk bedre, synes jeg. Den sidder knapt så "støbt" om hovedet...
Her har vi så et lillebitte projekt, som har taget urimeligt lang tid. Johanne har bestilt sokker, men alt andet end hasteopgaver er stillet i bero, indtil Josephines cardigan er færdig. Det tålmodige barn har snart ventet meget længe, men det tager altså lang tid. Jeg er ved ærmerne, ville egentlig have lavet dem begge på en gang fra starten. Man skal jo lære noget nyt hele tiden, og jeg ville gerne kunne strikke to rundt på en gang, men der var for mange pinde og snore og andet rod fra starten, til at jeg lige havde tålmodighed til at komme i gang, når jeg nu også gerne ville være færdig. Så jeg strikket et lille stykke på det ene og indhentet det på det andet, så nu prøver jeg at sætte dem sammen. Jeg snakker nemlig også for meget til at få taget helt jævnt ud, så med to på en gang bliver det i det mindste ujævnt symmetrisk... I skal nok høre nærmere.
God dag til jer alle.
Spændende ting du har gang i.
SvarSletStakkels pindsvin, har siddet der helt desillusioneret mega blitzet! hi hi. Huen og sokkerne er mega fine!
SvarSlet