lørdag den 16. oktober 2010

"Sort og sort" eller tre forsøg for en tier"

Først de muntre nyheder! Her er to færdige projekter. Den øverste er en helt fantastisk fin farverig og meget, meget "spansk" top. Jeg så den i sommerens udgave af Verena og jeg var solgt aldeles omgående. En af de få ting, som jeg glæder mig lige så meget til at bruge, som til at strikke. Som regel er jeg glad for resultatet, men det sjoveste er altså nu engang processen. Men denne her måtte jeg eje. Synes godt nok at modellen på billedet gav den en noget pænere facon, men hva' pokker. Nobody's perfekt. Jeg har strikket den op i Drops muskat, jeg ved faktisk ikke hvad originalen er strikket af. Men jeg er superglad for den og jeg har allerede fået mange rosende kommentarer når jeg har haft den på i butikken.
Denne store, tykke sag havde jeg egentlig tænkt mig skulle hænge i butikken, og den er da også kommet i vinduet i dag, men jeg har fået et fantastisk tilbud, som jeg simpelt hen ikke kan modstå. Jeg viste den frem til strikkecafe i butikken, og vi snakkede om, hvad man egentlig kunne med den. Den er nemlig næsten for tyk til at have under en jakke, men den er jo for "utæt" til at man kan holde varmen i den udendørs. En foreslog, at man skulle sætte vindtæt foer i den, og så var det problem jo løst, og jeg tilsluttede mig ideen, men jeg kan strikke og hækle og that's it. Ud over det er jeg noget af det mest ukreative. Men lidt senere kom en af mine søde kunder (som er virkelig dygtig til al den slags) og sagde, at hun ville altså gerne sætte foer i, hvis jeg ville have det. Det er jo et tilbud, som man skulle være godt dum for at sige nej tak til, så jeg slår til. Tænk en lækker, lækker vintersag, som det vil være mig en glæde at tage på hver eneste dag. Den er strikket i Drops Polaris med effekt i Drops Eskimo, og den har været noget tung at sidde med, men jeg synes altså, at den er så lækker. Og lige tilpas uhøjtidelig med de der store fine pomponer.
Og så nåede vi til "tre forsøg for en tier". For her er Josephines trøje. Vi har ligesom været der før, ikke. Først havde jeg slået op, så omkredsen passede og strikkede ribben. Ups, der var noget med en kæmpebred rib på forstykkerne, som ikke overlapper. Nå, om igen. Så strikkede jeg så langt, som I har set + resten af den pink + det meste af en blå stribe, mens jeg irriterede mig over de første strikkehæftninger, som jeg faktisk ikke synes var ret pæne, og mens jeg prøvede at fortræng,e at når jeg strikker strikkeprøver (altså kun ca 30 masker på hver pind), så strikker jeg altså løsere end når jeg strikker derudaf med lange pinde med mange masker. Så den var nok lige 8 cm for smal, ikke. Og den er jo ikke god, når man er 11 og formentlig har tænkt sig at fortsætte med at vokse. Og tanten ser jo gerne at den dejlige pige kan passe den mere end 14 dage uden at trække maven ind. Så jeg tog en hurtig beslutning, flåede pindene ud og brugte MEGET lang tid på at trevle og vikle op. Så nu prøver jeg lige igen. Og bare rolig, Josephine, den skal nok blive færdig inden alt for længe :-). Og jeg lover, at den bliver god.

Fortsat god weekend til jer alle.

4 kommentarer:

  1. Så fin en senorita du er ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg faldt lige forbi din blog. Sikke fine projekter, du har fået færdig. Jeg glæder mig til at følge med her fremover:)

    SvarSlet
  3. Den er bare sååå skøn din stribede bluse , den kunne jeg også tænke mig . så den må vist på to do listen :-)
    Den tykke sorte sag er super , den var også strikket op hos min lokale garnpusher ,man måtte bare gramse på den :-) Super ide med foer deri .
    God søndag .

    SvarSlet
  4. Jeg bøjer mig i støvet!! :-) Du er i sandhed en super strikker Mette!! Håber du er ved at være på benene, har nye projekter og derfor indkøb at gøre!! :-)

    SvarSlet