mandag den 10. oktober 2011

Ny favorit

Jeg har lavet endnu en Geilsk model, nemlig Miss Beezy. Og lad det være sagt med det samme: Den er FANTASTISK. Det var heldigt at Camilla kom forbi og tog et billede, mens jeg havde den på, for ellers havde I aldrig fået den at se. Den har nemlig stort set ikke været af mig længe nok til at der kunne tages et billede på ginen, siden den blev færdig. Jeg elsker modellen, jeg elsker garnet, jeg elsker farverne, og jeg elskede at strikke den. Det er meget svært at se på billedet, men bærestykket, ærmerne og underkanten er lavet med biesser (deraf navnet.....), og det giver det fineste puf. Jeg kan ellers godt have det lidt svært med biesser, mit forhold til dem er lidt anstrengt efter Nostalgitrøjen, men de her er "falske" og lavet meget simpelt.

Mit eneste problem er, at jeg ikke kan have Nostalgitrøjen udenpå... Opdager lige, at jeg slet ikke har fået vist den frem, det skal ske snarest. Grunden er den samme som med Miss Beezy. Når jeg ser mig omkring på mit strik, for at se hvad der mangler at blive taget billeder af og blogget, møder mit blik aldrig Nostalgien, for den er nærmest fastmonteret... Men den skal nok komme.

Facts om Miss Beezy (jeg elsker strikketøj med navne!)

Garn: Geilsk tynd uld i koksgrå og (selvfølgelig) lilla

Pinde: Knit pro nr 3½

Ændringer: Absolut ingen, opskriften er fulgt slavisk, der er ikke en ting, jeg ville ændret.

Hot or not: Hot, hot, hot, hot, hot